Ole Laursen [13260] ⁵⁹⁰⁵

  Notater:

Dåbsfaddere: Peder Starbecks hustru Maren Olesdatter, Anders Mand i gaaser, Christen Olesen og Thomas Pedersen i Gandrup, Maren Thomasdatter. Død: Ole Larsen 64 år, gift med Dorthea Kristine Immersdatter. Aftægtsmand i Gandrup. Hjemmedøbt 14.August. Viet 1853 i V.Hassing: Ungkarl grdmd. Ole Larsen, 40 Aar gammel, fra Gandrup, og Enke(!?) Dorthea Kirstine Immersdatter, 40 Aar ..?, fra Gandrup. Forlovere Grdmænd Lars Olesen og Rasmus Thomsen, begge fra Gandrup. Viet 4.Feb. i Kirken.
FT-V.hassing 1850: Gandrup, nr.13, en Gaard:
Ole Larsen 38, ugift, født her i sognet, gaardmand.
Poul Larsen 22 ugift, født her i sognet, tjen.folk.
Dorte Marie Larsdatter 32, ugift, født her i sognet, tjen.folk.
Ane Magrethe Larsdatter 15 ugift, født her i sognet, tjen.folk
Lars Olesen 62, enkemand, født her i sognet, aftægtsmand.

FT-1855 V.Hassing sogn, Gandrup, en gaard:
Ole Larsen 43 gift, født i V.Hassing, Gaardm., familiefader
Dorthe Kirstine Immersdatter 42 gift, født i ...? S. Thisted A., hans kone
Lars Olesen 66 enkemand, født i V.Hassing, Aftægtsmand paa Gaarden
Martin Andersen 15 ugift, født i Ydby S [!] Thisted A, deres Børn
Dorthe Kirstine Poulsdatter 12 ugift, født i Ydby S [!] Thisted A, deres Børn
Lars Olesen 2 ugift, født i V.Hassing, deres Børn
Rasmus Thomsen 21 ugift, født i ...? S. Aalborg A, tjenestekarl
Ane Marie Sørensdt 19 ugift, født i Hals S., Tjenestepige.

DDD-1860 aalborg, Kær, Vester Hassing, Gandrup, , 14, FT-1860, C9092 Navn: Alder: Civilstand: Stilling i husstanden: Erhverv: Fødested:
Ole Larsen 48 Gift Gaardmand, Husfader Vesterhassing Sogn, Aalborg Amt
Dorthe Kirst. Immersdatter 47 Gift hans Kone Skyum Sogn, Thisted Amt
Martin Andersen 20 Ugift deres Børn Hørdum Sogn, Thisted Amt
Dorthea Kirst. Poulsdatter 15 Ugift deres Børn Ydby Sogn, Thisted Amt
Lars Olesen 7 Ugift deres Børn Vesterhassing Sogn, Aalborg Amt
Lars Olesen 71 Enkemand Aftægtsmand Vesterhassing Sogn, Aalborg Amt
Ane Elisabeth Pedersdatter 20 Ugift Tjenestepige Østerhassing Sogn, Aalborg Amt

Dorthea Kirstine Immersdatter er født den 24. april 1813 i Skyum by og sogn (Hassing herred, Thisted amt). Hendes forældre var husmand Immer Pedersen og hustru Anne Christensdatter Haugshøj. Faderen døde i 1821, da Dorthea Kirstine var 8 år gammel, og moderen giftede sig anden gang med husmand Jens Sørensen Pallesen. Han boede da på et husmandssted i nabosognet Harring, hvortil familien flyttede og siden boede nogle år. Dorthea Kirstine havde 2 yngre brødre, Jens og Jens Peter Immersen, og to halvsøskende, Christiane og Søren Christian, børn af moderens andet ægteskab. Dorthea Kirstine Immersdatters tilværelse var de første mange år temmelig omskiftelig. Hun blev som nævnt tidligt faderløs. Faderen var i 1819 blevet idømt 3 års fængsel for tyveri. Straffen skulle afsones i en af Danmarks dengang hårdeste straffeanstalter, Københavns Stokhus, hvor han efter 3/4 års strafarbejde led en ussel død. Dorthea Kirstine kom som de fleste tidligt ud at tjene, havde mange forskellige tjenestesteder rundt om i Thy, fødte et par børn uden for ægteskab, hvoraf det første var dødfødt, og indgik et ægteskab, som kun holdt 3 års tid, inden hun måtte lade sig skille. Rejste så som 35-årig med to små børn fra Thy til Vester Hassing sogn i Kær herred, Ålborg amt, blev her gift anden gang med en gårdmand i Gandrup, og fandt da endelig et udgangspukt for en rimelig og stabil tilværelse. Det ene af de to børn, som hun medbragte fra Thy, var sønnen Martin, der siden giftede og bosatte sig i Stae i Vester Hassing sogn, og blev far til min oldemor Dorthea Kirstine, opkaldt efter sin farmor.
Sidst i 1820'erne var Dorthea Kirstine tjenestepige hos gårdmand Jens Pedersen Korsgaard i landsbyen Harring (i Harring sogn), hvor også hendes mor og stedfar boede. Familien Korsgaard flyttede i april 1829 til et mindre landbrugssted kaldet Foldberg i Vestervig sogn, og Dorthea Kirstine fulgte med som tjenestepige. I november 1830 rejste hun til Øster Hørdum (i Hørdum sogn), til en tjenesteplads hos skolelærer og kirkesanger Gjødert Chr. Sørensen. Året efter var hun imidlertid tilbage i Vestervig, nu som tjenestepige hos snedker Michel Eriksen i Svindfaldager, et nabohus til Foldberg, hvor hun havde tjent året før. Den 1. november 1832 forlod hun Vestervig sogn og rejste til Thisted. Hvor hun tjente eller opholdt sig i købstaden det næste års tid vides ikke, men i februar 1834 har hun fået ansættelse som kokkepige hos løjtnant Ole Adolph Toft på gården Landlyst i Thisted Landsogn (idag opslugt af Thisted Købstad). Hun var dog snart nødsaget til atter at rejse hjem til sin stedfar og mor, der i mellemtiden var flyttet fra Harring sogn til Øster Hørdum i Hørdum sogn. Hun var nemlig sidst i året 1833 blevet besvangret, og den 17. juni 1834 fødte hun hjemme hos stedfaderen Jens Sørensen Pallesen i Øster Hørdum et drengebarn, der imidlertid var dødfødt. Hvem faderen til dette barn var vides ikke. Barnet er sandsynligvis blevet begravet på Hørdum Kirkegård, men i sognets kirkebog er der i denne periode ikke indført oplysninger om dødfødte børns fødsler eller begravelser, og dermed heller intet omkring hvem barnefaderen var. Efter denne ulykkelige hændelse rejste Dorthea Kirstine Immersdatter den 1. maj 1837 atter til Thisted, til løjtnant Toft på gården Landlyst, som hun havde forladt 3 år tidligere; løjtnantens datter, Anine Olivia Toft, var den 29. oktober 1837 blevet gift med dr. Christian Aagaard Rafn, kirurg og praktiserende læge i Thisted, og da de kort efter vielsen flyttede til Vestervig sogn, flyttede Dorthea Kirstine med som tjenestepige, eller "tjenestequinde", som det hed, når man havde født sit første barn og ikke længere var "pige". I øvrigt ses Dorthea Kirstine altid kun at have fået gode udtalelser i skudsmålsbogen, som præsten skulle påtegne, når man rejste fra det ene sogn til det andet. Dorthea Kirstine tjener endnu i februar 1840 hos familien Rafn, i huset Nordborg, beliggende tæt ved Vestervig Præstegaard. Ikke langt herfra lå gården Cathrinelund. Her boede gårdmand Jørgen Andersen Baun med sin (anden) hustru Mette Blach samt 3 børn fra første ægteskab. Blandt disse var den 23-årige Anders Jørgensen Baun, og ham havde Dorthea Kirstine Immersdatter et forhold til i slutningen af 1839 (om Anders Baun, se nedenfor). Hun måtte nu endnu engang rejse hjem til Øster Hørdum for at føde, og opsagde derfor sin stilling hos dr. Rafn. Hun ankom til stedfaderens hus Skythuset i Øster Hørdum den 1. maj 1840, og den 3. august fødtes sønnen Martin, i kirkebogens dåbsindførsel kaldet Marthin Andersen. Da han var godt et halvt år gammel, forlod Dorthea Kirstine i april 1841 Øster Hørdum for at tiltræde en tjenestestilling i Tved sogn i det nordlige Thy, 30 km fra hjemmet i Øster Hørdum. Sønnen Martin er da sikkert blevet efterladt i pleje hos Dorthea Kirstines mor og stedfar, indtil hun i april 1842 vendte tilbage til Øster Hørdum fra Tved.
I november 1842 flytter hun sammen med sin nu 2-årige søn tilbage til dr. Rafn i Nordborg i Vestervig sogn, hvor hun tjener vistnok det næste års tid. I 1843 eller 1844 har Dorthea Kirstine forladt familien Rafn og bor nu til leje i et hus i Tygstrup, en landsby beliggende ikke så langt fra Vestervig by og Nordborg. Den 27. december 1844 indgår Dorthea Kirstine Immersdatter ægteskab med husmand Poul Andersen Dahlgaard fra Refs i Hurup sogn, nabosogn til Vestervig. De boede i januar 1845 til leje hos husmand Mads Terkildsen i Tygstrup. Poul Dahlgaard var ved giftermålet 29 år og levede "af sin Formue", som det hedder i folketællingen fra februar 1845. At han nok ikke har været nogen nem og omgængelig person, vidner et udtalelse af sognepræsten i Hurup Conrad Ditlev Sørensen om. I forbindelse med Poul Dahlgaards afrejse fra Hurup sogn til Vestervig i januar 1845 skrev denne nemlig, at "Hans opførsel roses ikke, hvilket dog snarest tilskrives en forvirret Hjerne". Hvad der nærmere ligger bag dette vides ikke, men efter få år opnåede Dorthea Kirstine skilsmisse, hvis årsag jo kan ligge heri. Efter en kort periode i Tygstrup i Vestervig sogn, flyttede de i marts 1845 til Ydby sogn, nabosogn til Vestervig. Her fødtes den 7. september samme år deres datter, der i dåben fik samme navn som sin mor, Dorthea Kirstine, hvilket dog er en tilfældighed, idet hun givetvis er opkaldt efter sin farmor, Poul Dahlgaards mor, der også hed Dorthea Kirstine (og Madsdatter til efternavn).

Ægteskabet holdt som nævnt ikke; Dorthea Kirstine Immersdatter var ulykkeligt gift, som der står i anmærkningen i kirkebogens afgangsliste 1848. Hun lod sig skille fra Poul Dahlgaard, og den 20. april 1848 forlader hun og hendes to børn Thy og rejser til Sydøst-Vendsyssel, til Gandrupgaard i V.Hassing sogn, hvor hun vist bliver tjenestepige. Årsagen til at hun vælger at rejse til V.Hassing-egnen er, at hendes øvrige familie, dvs hendes to helbrødre, 2 halvsøskende, samt hendes mor i de foregående år alle havde forladt Thy og slået sig ned i Sydøstvendsyssel. I 1850 (folketællingen) bor Dorthea Kirstine Immersdatter i et hus med jord til i Gandrup, sammen med sine to børn, sin mor Anne Christensdatter Haugshøj samt et plejebarn som moderen har i pleje mod betaling. Dorthea Kirstine Immersdatter var nu 41 år. Den 4. februar 1853 blev hun da gift i V. Hassing Kirke med gårdmand Ole Larsen i Gandrup, og Dorthea Kirstine flytter hermed ind på gården som gårdmandskone, sammen med sine to børn. Ole Larsen var født den 13. august 1813 i Gandrup, søn af gårdmand Lars Olesen og hustru Mariane Jensdatter. I ægteskabet med Ole Larsen fik Dorthea Kirstine en søn, Lars Olesen, født den 2. november 1853 I 1860 (folketælling) boede der 3 generationer på gården i Gandrup: gårdmanden Ole Larsen, hans søn Lars Olesen, og hans far, aftægtsmand Lars Olesen. i 1870 boede her stadig 3 generationer, men i stedet for gamle Lars Olesen, der var død i 1861, boede her nu Dorthea Kirstine Immersdatters 78-årige stedfar Jens Sørensen Pallesen, som i begyndelsen af 1850'erne også var kommet til Sydøst-Vendsyssel. Han var nu efterhånden blevet blind, og fattig var han også, han boede her ikke på aftægt, men på sognets nådsens brød, indtil han døde her i 1877. Ole Larsen, Dorthea Kirstines mand, døde også i 1877, den 25. marts, som aftægtsmand på gården. Den var inden da blevet overtaget af sønnen Lars Olesen, og Dorthea Kirstine havde herefter 7 år som aftægtsenke på gården, inden hun døde den 17. september 1884, 71 år gammel.

Anders Jørgensen Baun, faderen til Dorthea Kirstines søn Martin, var født den 28. august 1817 i Tingstrup i Thisted Landsogn, nabosogn til Thisted Købstad. I 1829 blev hans far Jørgen Andersen Baun møller i Gårdhus Mølle i Vestervig sogn, hvor familien boede indtil 1837, da faderen overtog gården Cathrinelund ikke langt fra Gårdhus Mølle. Den 29. marts 1841 rejste han til godset Nørre Vosborg i Ringkøbing amt, hvor han var godt et års tid. I 1842 vendte han tilbage til Thy, og boede en tid hos sin bror Christen Jørgensen Baun på Dahlgaard i Refs by, Hurup sogn. I maj 1846 fik han en forpagterstilling på Futtrup Teglværk i Heltborg sogn. Kort forinden var han blevet gift med Elisabeth Marie Pedersdatter, og de flyttede straks til teglværket i Heltborg sogn. Teglværksforpagter-stillingen havde Anders Baun kun et par år, for i november 1848 rejste han og familien til Ydby sogn for at overtage forpagtningen af Tvolm Kro. Men også denne forpagtning varede kort, kun godt et års tid. I februar 1850 er han ikke længere kroforpagter, men ernærer sig som potte- og træskohandler, og samme år rejser han og familien til Struer (Ringkøbing amt), for at blive værtshusholder. Hvorvidt det kun var hans plan, eller om han et tid faktisk blev værtshusholder i Struer vides ikke, men der gik mindre end to år, inden han og familien atter er tilbage i Thy, hvor de den 31. august 1852 igen bor i Tvolm i Ydby sogn. I 1855 er han og familien flyttet fra Tvolm til Dover, også i Ydby sogn, og Anders Baun har i disse år vistnok ernæret sig som daglejer. I 1859 flyttede familien til nabosognet Heltborg, og boede til leje i et hus i Ginderup by. Anders Baun slår sig efterhånden på søfart, og fra sidst i 1850'erne er han skipper på en lille båd, som sejler varer fra Gravgaard, der dengang var udskibningssted for Thyholm. Omkring 1868 flyttede Anders Baun og familie igen tilbage til Ydby sogn, til Dover by, hvor han også de følgende år er skipper. Gravgaard ophørte omkring 1882 med at være udskibningssted for Thyholm (2), men Anders Baun benævnes endnu i 1893 og ved sin død i 1902 som skipper. Med hustruen Elisabeth Marie Pedersdatter havde Anders Baun i årene 1847-1870 9 børn, hvoraf mindst to døde som små. Efter 46 års ægteskab dør Anders Bauns hustru Elisabeth Marie i 1892, den 13. maj; en tragisk død, idet hun hængte sig hjemme i huset hvor de boede. Anders Baun blev herefter, i en alder af 76 år, gift anden gang i Ydby Kirke med den 60-årige enke Maren Andersdatter fra Tvolm i Ydby sogn. Hun var født i Gettrup sogn (nabosogn til Ydby) den 28. oktober 1832. Med hende levede Anders Baun i ægteskab i 9 år, indtil han døde i Dover den 18. oktober 1902.
Dorthea Kirstine Immersdatters barn med Anders Jørgensen Baun: ntbl 1.Martin Andersen, se Anetavlens nr. 30.ntblDorthea Kirstine Immersdatters barn med Poul Andersen Dahlgaard:
ntbl2.Dorthea Kirstine Dahlgaard, født 7. september 1845 i Ydby sogn (Thisted amt). Hun rejste i 1848 efter forældrenes skilsmisse med sin mor til V. Hassing, og boede hjemme i Gandrup, indtil hun november 1867 rejste til Aalborg for at tjene her. I 1870 vendte hun tilbage til sin familie i Gandrup, og blev den 2. maj 1871 gift med Jens Rasmussen fra Skovshoved i Hals sogn. De bosatte sig i Hou, hvor Jens Rasmussen var husmand, og senere vist gårdmand. Dorthea Kirstine Dahlgaard døde imidlertid allerede efter 3 års ægteskab den 11. marts 1874, blot 29 år gammel. I ægteskabet var der en datter, Elisabeth Kirstine Rasmussen, født den 3. juni 1874.

Dorthea Kirstine Immersdatters barn med Ole Larsen:ntbl3. Lars Olesen, født den 2. november 1853 i Gandrup, V.Hassing sogn. Han blev gift den 30. oktober 1879 i V.Hassing med Anne Margrethe Jørgensdatter (født 23. september 1858). Lars Olesen overtog sin far Ole Larsens gård i Gandrup efter dennes død i 1877, og hans mor Dorthea Kirstine Immersdatter boede herefter på aftægt på gården. Tre børn i ægteskabet: Ole Jørgen (født 1880), Kirstine (født 1881) og Bertinus (født 1889)