Isak Mouritsen [8717] ^3252,3253

   Et andet navn for Isak var Isaacus Mauritius Gildeleianus.

  Notater:

Begravet Under gulvet i Lund Domkirke, Lund, På stenen over graven er der en lang indskrift, Graven i Domkirken er senere sløjfet og de jordiske rester af ægteparret blev nedlagt i en grav på kirkegården, Skåne, Sverige (Sweden)

Kilde: Jan Løve Østerby: http://arosleo.dk/doc/Slaegten%20Oesterbye.pdf
Isak Mouritsen 1264
Han var født omkring 1535 i Gilleleje. Han døde 1585 i Lund, Skåne og blev begravet i Domkirken i Lund. Han kaldte sig på latin Isaacus Mauritius Gildeleianus. I et svensk værk om Lund stifts præster står der følgende om ham: Da Isak Mouritsen 1576 blev rektor ved Lunds katedralskole havde han allerede bag sig næsten 20 års rejseliv og en ikke ringe produktion som latinsk digter. Han nævnes 1. gang 1/6 1558, da kanniken Jens Jørgensen i Roskilde i sit testamente giver ham 1 daler. 1561 synes han at have været i Rostock, men er ikke indskrevet ved universitetet. Han har imidlertid der d.å. offentliggjort et par latiske digte, det ene et nu ikke længere bevaret hyldestdigt til byen Helsingør, hvor han antagelig har gået i skole, eftersom han stammede fra Gilleleje. Derefter synes han at være vendt tilbage til København, hvor hans "Carmen de secunda persona divinitatis" udkom 1563, og hvor han 1568 skrev en græsk ode i Morten Knudsens stambog, samt 1570 i en Carmen hylder den s.å. fra bispestolen i Ribe til Sjællands stift overflyttede Poul Madsen ved den højtidelige handling, da denne af sin gamle lærer og ven Niels Hemmingsen blev promoveret til dr. theol. Han synes derefter at have begivet sig ud på langrejse, og er 14/2 1573 indskrevet ved Heidelbergs universitet, s.å. 7/4 ved Tübingens, samt s.å. 5/11 ved Paduas universitet tilligemed to brødre Rud, hvis hovmester han var. Den nære forbindelse, han har haft til familien Rud, fremgår også af det bryllupsdigt, hvormed han hylder sine to disciples søster Mette, da hun i København 27/6 1574 blev viet til admiral Henrik Gyldenstjerne til Ågård. Hans Italiensrejse var det vel, som inspirerede ham til det latinske sørgedigt ved professor Johs. Pratensis død i 1576, i hvilket han skildrer en række danske videnskabsmænds rejser til Italien på Christian 3.s tid. Fra s.å. og til sin død var han så knyttet til Lund som katedralskolens rektor, og s.å. 22/5 fik han det efter Anders Watzens død ledigblevne kannikembede. Den 12/6 1579 blev han lovet et vikariat, og den 14/2 1583 blev han forlenet med Sct. Johannes' vikariat. Allerede i begyndelsen af året 1585 afgik han imidlertid ved døden, for 5/3 blev det "efter afdøde mester Isak" ledige vikariat givet til Henrik Dringelberg. Isak Mouritsen lå begravet i domkirken sammen med sin hustru, Christina Gans, der var død 21/4 158311. Over graven lå en gravsten med en langt latinsk gravskrift. Præcipuus vitæ fons est cor præcipuamque Sedem in corde meo Trinus et Unus habet M. Isaacus Mauritius Canonicus Lundensis. Depositum corpus jacet hoc animale sepulchro extremo surget Spirituale die. Si quæras cujus Christinæ scito fuisse Gansis cui pia spes illa fidesque fuit. Uxori cernens junctum tumolo esse maritum, Nos junctos animo spesque fidesque scias. Spesque fidesque animæ o Deus unica nostræ. Nos junctos omni tempore junge Tibi. Christinæ Gansis uxori suæ quæ obiit 21 April 1583 M.M. F. I oversættelse (Eyolf Østrem) lyder ligverset således: Den vigtigste livets kilde er hjertet og den vigtigste plads i mit hjerte har den Treenige M. Isak Mouritsen kannik i Lund. Den legemlige krop ligger her i denne grav, Den åndelige skal genopstå på den yderste dag. Spørger du hvis grav det er, skal du vide, at det er Christina Gans vendt tilbage til København, hvor hans "Carmen de secunda persona divinitatis" udkom 1563, og hvor han 1568 skrev en græsk ode i Morten Knudsens stambog, samt 1570 i en Carmen hylder den s.å. fra bispestolen i Ribe til Sjællands stift overflyttede Poul Madsen ved den højtidelige handling, da denne af sin gamle lærer og ven Niels Hemmingsen blev promoveret til dr. theol. Han synes derefter at have begivet sig ud på langrejse, og er 14/2 1573 indskrevet ved Heidelbergs universitet, s.å. 7/4 ved Tübingens, samt s.å. 5/11 ved Paduas universitet tilligemed to brødre Rud, hvis hovmester han var. Den nære forbindelse, han har haft til familien Rud, fremgår også af det bryllupsdigt, hvormed han hylder sine to disciples søster Mette, da hun i København 27/6 1574 blev viet til admiral Henrik Gyldenstjerne til Ågård. Hans Italiensrejse var det vel, som inspirerede ham til det latinske sørgedigt ved professor Johs. Pratensis død i 1576, i hvilket han skildrer en række danske videnskabsmænds rejser til Italien på Christian 3.s tid. Fra s.å. og til sin død var han så knyttet til Lund som katedralskolens rektor, og s.å. 22/5 fik han det efter Anders Watzens død ledigblevne kannikembede. Den 12/6 1579 blev han lovet et vikariat, og den 14/2 1583 blev han forlenet med Sct. Johannes' vikariat. Allerede i begyndelsen af året 1585 afgik han imidlertid ved døden, for 5/3 blev det "efter afdøde mester Isak" ledige vikariat givet til Henrik Dringelberg. Isak Mouritsen lå begravet i domkirken sammen med sin hustru, Christina Gans, der var død 21/4 158311. Over graven lå en gravsten med en langt latinsk gravskrift. Præcipuus vitæ fons est cor præcipuamque Sedem in corde meo Trinus et Unus habet M. Isaacus Mauritius Canonicus Lundensis. Depositum corpus jacet hoc animale sepulchro extremo surget Spirituale die. Si quæras cujus Christinæ scito fuisse Gansis cui pia spes illa fidesque fuit. Uxori cernens junctum tumolo esse maritum, Nos junctos animo spesque fidesque scias. Spesque fidesque animæ o Deus unica nostræ. Nos junctos omni tempore junge Tibi. Christinæ Gansis uxori suæ quæ obiit 21 April 1583 M.M. F. I oversættelse (Eyolf Østrem) lyder ligverset således: Den vigtigste livets kilde er hjertet og den vigtigste plads i mit hjerte har den Treenige M. Isak Mouritsen kannik i Lund. Den legemlige krop ligger her i denne grav, Den åndelige skal genopstå på den yderste dag. Spørger du hvis grav det er, skal du vide, at det er Christina Gans Han blev gift med Christina Gans 1265 Hun var født omkring 1550. Hun døde den 21. april 1583 i Lund, Skåne og blev begravet i Domkirken i Lund. Af deres børn kendes: Mourits Isaksen, (ane 632), født den 29. november 1578 i Lund, Skåne. Han døde den 20. marts 1639 i Horne, Sallinge. Han blev gift med Birthe Jensdatter. 11 Graven i Domkirken er senere sløjfet og de jordiske rester af ægteparret blev nedlagt i en grav på kirkegården.


født ca. 1535 i Gilleleje, Frederiksborg amt, død 1585 i Lund, Sverrige, begravet i Lund domkirke, Sverrige (over graven ligger en gravsten med en lang latinsk gravskrift). Han blev rektor ved Lunds katedralskole i 1576. Inden da havde han næsten 20 års rejseliv og en ikke ringe produktion af latinske digte bag sig. Bl.a. synes han i 1561 at have været i Rostok og der offentliggjort et par latinske digte. I 1563 synes have været tilbage i København hvor hans "Carmen de secunda persona divinitatis" udkom. I 1573 er han indskrevet ved Heidelbergs universitet, Tübingens samt ved Paduas universitet. Fra 1576 og til sin død var han knyttet til Lund som katedratskolens rektor og 22/5 samme år fik han det efter Anders Watzens død ledigblevne kannikembede. Senere, 12/6 1579 blev han lovet et vikariat og den 14/2 1583 blev han forlenet md Sct. Johannes's vikariat.
Isak Mouritsen er som nævnt født i Gilleleje, gik studievejen, hvorfor han efter datidens sæd og skik latiniserede sit navn, Isaacus Mauritius Gildeleianus, det sidste med hentydning til hans fødested. Ham må have været en højt studeret mand, der som skik og brug var på den tid frog Europa rundt fra by til by for ved universiteterne at gøre rige studier. I 1561 var han i Rostock. Han mestrede ligegodt latin som græsk og optrådte ofte som digter på nævnte sprog.

I Ny Kirkehistoriske Samlinger, 3. bind, side 569 læses om Isak Mouritsen, at han 1561 studerede i Rostock samtidig med, at han optræder som latinsk digter, i hvilken retning han havde store evner. Fra omtrent samme tid findes et digt om fødebyen Helsingør. Af tegneIser over alle Lande nr. 7. fol. 73 læses i en Fodnote: Isach Mouritsen Gilleleje nævnes som Forfatter til et lille skrift om Helsingør og tvende andre Carmina. (Digte, skrevet om kærlighed og vine af studenter på deres vandringer fra universitet til universitet). Se også i Nyerups Litt. Lexs.192. Endvidere i Jens Worm: Lexicon, Helsingør 1771, første Del side 351: "Gildeleianus (Isaacus Mauritius): Skrifter. Helsingore illistrato carmina gratulatoria. Rost. 1561.8."

Aaret efter, 1562, var han atter hjemme i Danmark og studerede da i København. I dette år får nan understøttelse fra Frederik d. 2.
I Ny Kirkehistoriske Samlinger 1. Bind, side 479 læses: Kgl. Majs. Brev til Joachim Beck og Ejler Grubbe. Frederik II v.G.t. Vider at vi haver undt og givet en dansk Person Rasmus Katholm, som studerer til Wittenberg, til hans Underholdnings Behov XL Daler. Thi beder
vi Eder og ville, at I samme Pendinge antvorde os elskelige hæderlige og højlærde Mand Povl Madsen, Superintendent udi Riber Stift. Han skal fremdeles forskikke dennem forne Rasmus Katholm tilhænde. Udi lige Maade have vi undt og givet en Person (som) studerer hos Universitetet her udi vor Kjøbstad Kjøbenhavn og er hod Mester Klavs Skavbo til Hergerge, XX Daler, bedendes Eder og ville, at I forne XX Daler antvorde Mester Klavs Skavbo han skal siden ydermere stille forne Isaach Movritsen tilhænde. Frederiksborg den 19. Martii 1562.
Fra samme kilde 3. Bind side 660 læses: Det var i årene efter Reformationen skik, når studenter rejste udenlands på studier, at de førte en bog med sig, hvori ikke blot medstuderende, men også professorer ved de universiteter, de besøgte, indskrev deres navne. En sådan bog findes bevaret på (Ny Kgl. Saml. s. 365.8.) Om Morten Knudsen, der 1568 studered i Strassburg. Foran i bogen findes en græsk Ode til alle, som vil skrive i den, at Isak Mouritsen, Gildeleje, en i sin tid bekjendt latinsk Digter.
I samlinger til den Danske Historie ved P.F. Suhm, andet bind, tredie hefte, side 11 læses: Fortegnelse over danske, som have studeret i Padus i Italien. I fortegnelsen findes nævnt: Isaac Mourittius Danus. NOv. 1573.
Efter atter at have været nogle år ude i Europa, hvor han tager magistergraden, vender han igen tilbage til Danmark og bliver 1576 rektor for Lunds Somskole og Kannik i kapitler, hvor han i 1583 får et vikariat.
Om denne udnævnelse oplyser Kancelliets brevbøger 15761579, side 58: 22/5 1576. Forleningsbrev for Magister Isaach Mouritsen, Skolemester i Lund, paa det Kannikedømme i Lunds Domkirke, aom er ledigt efter afdøde Magister Anders Vadtzen. Han skal residere ved Domkirken. (Sk.R.l.157).
Samme kilde meddeler side 663: 12/6 1579. Ekspetancebrev for Magister Isaach Mouritsen, Skolemester i Lund paa det første ledige Vicarie i Lunds Domkirke. (Sk.R.l. 286). Dette ham lovede vikariat får han i 1583.
Kancelliets Brevbøger 1580-1583 oplyser side 631: 14/2 1583. Forleningsbrev for Magister Isaach Mouritsen, Skolemester i Lund, paa det efter mag. Clemend Haagensen ledige Hans Evang. Vicarie i Lund. (Udt.i Sk.R.l,424).

Johan Ernst Rietz: Skånska Skolevæsendets Historia. Lund 1848, side 248 oplyser: Isak Mouritsen" (Isacus Mauritius), fødd på Seland i Gilde Leye, med anledning hvaraf han kallade sig Gildelejanus. Studerade i nov. 1573 i Padua. Rektor har han blivit 1576. S.å. d. 22 maj fick han ett efter føretrædaren ledigt kononikat i Lund, samt d. 14. febr. 1583 ett vikariat, som kallades "Ste Hans Evangelist". Gift med Kristina Gans, død d. 21. april 1583. Sjelf dog han i børjan af 1585, ty d. 5. mars 1585 fick Henrik Dringelberg konungens bref på ett vikarie i Lunds Domkirke. "S. Joh. Evangelistæ Alter", som var ledigt efter Mester Isaks Død". Begrafven i Lunds Domkirke. Han blev gift med Christina Gans, også kendt som Isaacus Mauritius Gildeleianus, Isak Mouritsen og hans hustru døde med kun et par års mellemrum. De blev begge ved deres død begravet i Lunds Domkirke. Der findes i kirken en latinsk gravskrift over dem:
"Præcipuus vitæ fons cor præcipuamque Sedem in corde meo Trinus & Unus habet. M. Isaacus Mauritius Canonicus Lundensis. Depositum corpus jacet hoe animale sepulehro Extremo surget Spirituale die. Si quæras cujus Christinæ seito fuisse Gansis eui pia spes illa fidesque fuit. Uxori xernens junetum tumu10 esse maritum, Nos junetos animo speque fideque seias. spesque fidesque animæ o Deus inica nostræ Nos junetos omni tempore junge Tibi.Christinæs Gansis uxori suæ quæ obiit 21. April 1583."
M. M. F.
Ovennævnte kan nok oversættes således: "Hjertet er livets kilde treenigheden har første pa1dsen i mit hjerte. M. Jsaaeus Maurittius Canonius Lundensis. Afdøde, som hviler i denne luftige grav, vil opstå på den yderste dag i Guds ånd. Hvis du spørger, hvem Christina var, skal du vide, hun var den Gans, for hvem der var hint fromme håb og tro. Når du ser ægtemanden at være forenet med hustruen i gravhøjen, må du vide, at vi var forenede i sjæl, håb og tro. Vor sjæls eneste håb og tro, oh Gud, foren os forenede med dig til evig tid. Christina Gans, hans hustru, som døde 21. april 1583."
M. Mauritius udførte denne gravskrift.

Isak blev gift med Christina Gans [8718] [MRIN: 2973]. (Christina Gans [8718] blev født cirka 1528, døde den 21 Apr. 1583 i Lund, Torne., Skåne, Sverige ³²⁵⁴ og blev begravet i 1583 i Lund, Torne., Skåne, Sverige.)