Peder Jensen Tækker [8354] ²⁹⁹⁸

   Dødsårsag: død i Viborg Tugthus.

  Notater:

Peder Jensen Tækker,
født 1763 i Kjelstrup, Hillerslev sg, Thisted amt,
død 5 feb 1801 i Viborg Tugthus,
begravet 11 feb 1801 i Viborg Tugthus gravjord.

Peder bliver 1799 dømt for at have været skyld i en nabo, Christen Kortegaards, død, idet de efter en plovgilde (5-6 maj 1799) havde være oppe at slås. Efter rettergang ved tre retsinstanser, hvor hans bror Chresten var hans forsvarer, blev han i idømt 2 års tugthusfangenskab, men døde inden de 2 år var forløbet.
Ved de tre retsinstandser bestod diskussionen i høj grad af om naboes død skyldtes slagsmålet eller de knubs naboen fik på vejen hjem, hvor han faldt flere gange på grund af drukkenskab. Peder blev indsat i tughuset den 27 dec 1799. Han afstod fæstegården til sin broder Chr. Overgård, som herefter solgte den til Christen Christensen Møller.

Da moderen døde, var Peder 24 år gammel, og faderen afstod frivilligt sit fæste på en af Ullerupgårds bedste bøndergårde i Kjelstrup i Hillerslev sogn. Peder overtog gården den 5. maj 1787, omtrent 2 måneder efter, at moderen døde. Hvorvidt det nu var det, han havde lyst til eller ej, melder historien intet om. Det er vel ikke helt usandsynligt, at han også som brødrene kunne have haft lyst til at læse, og hvis det har været tilfældet, så har det sikkert ikke været særlig tilfredsstillende at være udset til den, der skulle overtage gården. Det var ganske almindeligt, at forældrene blev boende på gården, når sønnen overtog fæstet, hvad enten det nu har været frivilligt, at faderen afstod gården som her, eller det har været på grund af alderdom og dermed forsømmelse af gården. I Ullerupgårds fæsteprotokol side 335 finder vi Peders fæstebrev. Teksten i protokollen er i øvrigt skrevet af Peders bror, der på det tidspunkt var forvalter på Ullerupgaard. Efter der første indledende almindelig bemærkninger, hvor der blandt andet gøres rede for, hvem der er godsejer, nuværende fæster og gårdens størrelse, samt fæstet størrelse, 10 Rdl. årligt, kommer vilkårene hvad angår faderen:
"som berørte Jens Pedersen Tækker nu saaledes har afstaaet sit fæste og opladt gaarden til benævnte sin søn Peder Jensen, er dog ligefrem følge, at fæsteren ej alene skal forsørge og i alle dele underholde, opvarte og tilsee sin fader sin livstid, samt efter hans død, lade ham cristsømmelig og anstændig til jorden besteedige efter stand og evne, men fæsteren skal endog være pligtig, saa længe bemeldte hans fader for godt befinder og har sinds- og legemskræfter at styre og råde til gaardens og fæsterens bedste, da at være hans raad og stÿrelse i alle ting underkastet og ej befatte sig ÿmed noget som angaar gaardens drift og brug, uden at det med faderens vilje og samtykke, langt mindre vise faderen mindste ulÿdighed, men i alt omgaas ham med al sønlig kærlighed og agtelse, hvorimod Jens Pedersen Tækker udretter til fæsterens tjeneste hvad gerning og arbejde han formaar og hans kræfter tillader, smat i alle dele seer hen til fæsterens og gaardens bedste. Ligesaa skal fæsteren forbemeldte Peder Jensen være pligtig at give hans eneste og hiemmeværende Sÿster Dorthea Jensdatter fri brÿllupskost naar hun engang forsÿnes med ægteskab, alt som anstændig og efter deres stand passende kan være, samt saa længe hun hiemme forbliver, omgaaes hende kærlig og saaledes at ingen klagemaal over hans opførsel skal indløbe. Skulle imod forhaabning hænde sig at fæsteren ved døden afgaar før hans fader Jens Pedersen Tækker, da nyder Faderen i sønnens sted dette fæstebrev godt al sin livstid imod opfÿldelsen af foranskrevne fæsteforpligtelseer. Dets til bekræftelse under min haand og segl. Ullerupgaard den 5. maj 1787.

Peder blev i februar 1791 gift med Inger Madsdatter fra Skovsted.
Det unge par har nu boet på gården med den gamle far/svigerfar på aftægt, hvilket sikkert ikke altid har været lige let. Især ikke når man betænker, at han hver gang havde det sidste ord at skulle have sagt om alt, der angik gårdens drift. Det var nu ikke så usædvanligt på den tid, men de fleste ville vist betakke sig i dag! Faderen var jo heller ikke så gammel, da han afstod gården, omkring 56 år, men uden kone var det måske ikke så let. Peder med sine 24 år var ganske vist ikke gift, men datteren Dorthes var hjemme, og har helt sikkert ført hus. Bestemmelserne i fæstebrevet gjorde jo nærmest på forhånd et godt forhold mellem far og søn umuligt, og deres fælles bopæl fik da også en brat ende. At det kom til at forholde sig sådan, og at det ikke altid gik helt gnidningsfrit, har vi en klar sag om, idet faderen indsender en klage til amtmanden, hvor han klager over den behandling, han får at sønnen.
Jens Pedersen Tækker sender brevet til amtmanden, og det er dateret den 7. februar 1798. I klagen beskriver han, hvorledes han ved konens død frivilligt havde overladt fæstet til sønnen Peder i 1787, og han henviser til de passager i fæstebrevet, der omhandler de rettigheder og pligter, han - Jens Pedersen Tækker - skulle have som den tidligere fæster. Han hævder endvidere, at såvel gård som besætning var i god stand, da han overlod gården til sønnen, og at godsejeren havde ladet ham få den til 10Rdl. Årligt i afgift. Desuden havde den ældre bror Christen betalt indfæstningsafgiften for Peder, så faderen kunne nyde sin alderdom og få en god omsorg. Han fortsætter klagen:
"jeg troede min søn til, thi ellers havde jeg ikke opladt gaarden til ham. Men uagtet jeg, som en gammel mand har arbejdet ved gaarden for ham, over mine kræfter, saa har han hidtil lønnet min sved og flid for ham med utrolig ondskab og grovhed, næppe under mig det fornødne til livets ophold, nægtet mig de nødtørftige daglige klæder, saa jeg til skam for menneskeligheden har maattet gaa som den usleste betler, ej at tale om den slette omgang jeg i det øvrige har mødt, som den 7. januar sidst overgik dertil, at min søn om nattetider drev mig paa døren, da jeg vægrede mig ved at ligge hos en omgaaende betler og formente, som gammel mand, at burde have min seng alene fri for betleres og landløberes fællesskab. Jeg maatte da tage min tilflugt til min datter, hos hvem jeg hidtil har opholdet mig. Men som min søn Peder Jensen nægter at [udlevere?] mig min seng, som ikke har været at formaa til at tilstaa mig noget passende og billigt underholdning saa længe jeg lever, saa i hvor ømfindtligt det end er mig ved lov og ret at indtale dette mit billige krav med hvad videre jeg paa grund af forbemeldte min søns slette opførsel imod mig med rette kan have fordring paa."
Han anmoder om, at han og sønnen kan blive indkaldt til en Forligelseskommision, så de kan få et mindeligt forlig, og at husbonden Nicolai Toft til Ullerupgaard ogsaa maa indkaldes for at paahøre forliget "ifald samme opnaaes, dels for derunder at give sit samtykke til de reservationer jeg under forliget paa grund af min søns fæstebrev beføjes at tage", men det lykkedes dem ikke at komme til enighed, og sagen blev derfor henvist til rettergang ved Hillerslev Herredsting, og her kom den for retten den 27. marts 1798, og her kan man i justitsprotokollen, hvordan det gik. Jens Pedersens klage samt herredsfogedens stævning blev lagt frem i retten, og i den stævning, som herredsfogeden sendte, står bl.a. om hans beskrivelse af forholdet mellem far og søn:
"….. at derimod Peder Jensen ikke har undset sig ved at bruge sin gamle fader ssom ?? og træl i allehaande strengt arbejde, saasom han ikke haver holdet det fornødne folk til gaardens arbejde, omgaaet ham ondskabsfuldt og nedrigt i alle dele, derhos næppe undet ham det fornødne til livets ophold, og ikke skammet sig ved at lade ham gaa i saa ringe og pjaltede klæder, som den usleste betler, hvor formedelst hans kræfter og helbred i højeste grad er blevet svækket, tilsidesat hans raad og styrelse i alle dele, og endelig d. 7. januar sidst begegnet ham saa umenneskelig, at han af samme sin søn under de skændigste og skammeligste udtryk blev drevet paa døren ved nattetide og maatte søge husly andet steds i byen.

Jens Pedersen Tækker har derefter søgt paa alle mulige maader at forenes med forbenævnte sin søn om billig afgift af gaarden aarlig til hans underholdning, men dertil har Peder Jensen ikke været at bekvemme, somej heller vil udlevere sin fader hans sengeklæder, uagtet sagen i hensigt til mindelig afgørelse har været ventileret for den anordnede forligelseskommision."
Som vidner i sagen var indkaldt Inger Madsdatter, Peder Jensens kone, naboen Christen Kortegaard og hans kone, Maren Horrebov og søn Peder Madsen, Peder Horrebov, ….Krog. Lars Mikkelsen, Thomas Pedersen og Jens Overgaard (sikkert Peders farbroder) alle fra Kjelstrup og Niels Jensen Krog af Hillerslev. Nogle af vidnerne var naboer og andre har sikkert tjent hos Peder Jensen.
Protokollen fortsætter:
"For end engang at prøve mindelig forlig, havde Byskriver Brøndlund Jens Pedersen Tækkers fuldmagt til at slutte og indgaa med hans søn Peder Jensen Tækker følgende forening og accordt:
a. at han Peder Jensen betaler sin Fader eller hvem der opholder ham aarligt saalænge han lever, 2 tdr. rug, 2 tdr. byg in natura, eller efter hvert aars capiteltakst, samt 5 rd. I penge, det halve til hvert aars 1. maj, og det andet have hvert 1. nov.
b. At han udleverer sin fader en forsvarlig seng, eller inden 8 dages forløb betaler derfor 10 rd., hvilket alt hvad den første post betræffer indstilles til husbondens Hr. Cancellieraad Tofts approbation og tilstaaelse at saadan en aarlig deputat skal hæfte paa gaarden i tilfælde af salg elles fæstes forandring, hvilken approbation ligeledes inden 8 dages forløb anskaffes af Peder Jensen Tækker."[3]
I første omgang blev der ikke nogt forlig, men som sagen skred frem, og kom til rettergang i Hillerslev Herredsting erklærede Peder Jensen på et tidspunkt, at han gerne ville indgå forlig, hvis byskriver Brøndlund på faderens vegne ville indgå, "at hans fader Jens Pedersen aldeles frasiger sig al bestyrelse af gaarden og alle øvrige rettigheder, som han paa nogen maade kunne tilkomme efter det indstævnte meddelte fæstebrev af 5. maj 1787.
Faderen havde altså taget ophold på Grøngård hos datteren Dorthe, der var gift med Anders Pedersen Bonde. Hvorvidt Peder og hans far kom til en forsoning, ved man ikke, men det må stærkt betvivles, for da faderen døde, havde han skrevet et testamente, hvori han forsøgte at udelukke Peders børn fra arv efter ham.
Han blev gift med Inger Madsdatter, feb 1792, død 1828 i Bejstrup, Hjørring amt.

Peder blev gift med Inger Madsdatter [8356] [MRIN: 2856], datter af Matz Larsen [29844] og Birgitte Nielsdatter Tousgaard [27671], den 21 Feb. 1791 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark. (Inger Madsdatter [8356] blev født i 1770 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark, dåb den 9 Sep. 1770 i Hillerslev, Hillerslev, Thisted, Danmark, døde den 15 Jan. 1828 i Bejstrup, Øster Han, Hjørring, Danmark og blev begravet den 20 Jan. 1828 i Bejstrup, Øster Han, Hjørring, Danmark ²⁹⁹⁹.)